Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

 

Agillic - aktieanalyse den 05-05-2020

 

Kurs på analysetidspunktet: 20.

 

Anbefaling:

Kort sigt: Afvent

Langt sigt: Afvent

 

 

Corona krisen har ikke påvirket Agillic negativt i Q1. De kommende kvartaler kan selskabet dog ikke undgå at blive negativt påvirket, da det vil blive vanskeligt at få nye kunder, ligesom fragang af bestående kunder kan forekomme. En emission i april måned har tilført selskabet 16,7 mio. kr. i ny kapital.

  • Selskabet har suspenderet sin Guidance for 2020 på grund af usikkerhed som følge af Corona krisen. Agillic er i Q1 ellers ikke blevet negativt påvirket af krisen, da kunderne har indgået fremadrettede aftaler. Agillic har kunder inden for rejsebranchen – en sektor der er ekstremt hårdt ramt af Corona krisen. Der er derfor risiko for, at aftaler med rejsesegmentet og andre, der påvirkes negativt af Corona, ikke forlænges eller reduceres i værdi. Desuden vil det med de nuværende vilkår for verdensøkonomien blive vanskeligt at indgå aftaler med nye kunder.

     

  • Corona krisen har og vil formentlig forandre forbrugernes adfærd. Slutbrugerne handler i endnu højere grad via Internettet, hvilket kan øge behovet for kundecentreret markedsføring, hvilket er Agillic´s spidskompetence. Ledelsen vurderer, at en fortsættelse af denne ændrede forbrugeradfærd vil være til gavn for Agillic.

     

  • På kort sigt er udsigterne usikre. Det er særdeles ærgerligt for Agillic, der sidste år anvendte betydelige ressourcer til at optimere og forbedre selskabets platform, indgik aftaler med partnere, fik nye kunder ind på nye markeder i USA og Australien og samtidig havde udvidet med eget kontor i Zürich, samt foretaget en ledelsesmæssig styrkelse i Sverige. Man er og var gearet til ny vækst.

     

  • I løbet af april er der gennemført en emission ved udstedelse af nye aktier med et nettoprovenu på 16,7 mio. kr. Det har styrket den dog fortsat svage likvide situation.

     

  • Trods en salgsfremgang på 15 %, en stigning i Annual Recurring Revenue (begrebet forklares senere i analysen) på 5 % og en forbedring af nettounderskuddet til -2,7 mio. kr. betegner Aktieinfo regnskabet som skuffende.

     

  • En investering i Agillic bør tilpasses den enkeltes risikoprofil, idet risikoen indtil tidspunktet for overskudsgivende aktivitet er høj. Man bør kun købe aktien, såfremt man forstår selskabets forretningskoncept med hensyn til muligheder og risici. Afvent køb.

 

 

Hele analysen kan læses via dette link.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.