Dato | : | 23.12.2023 kl.09:52 |
Brugernavn | : | Flemmingviking |
Ja - det er herligt med julegaver af den slags.
Go' jul fra det nordnyske.
Flemming
Dato | : | 22.12.2023 kl.17:58 |
Brugernavn | : | John Stihøj |
En egentlig opdatering af analysen kommer først i forbindelse med årsregnskabet. Men en minianalyse er, at GS har leveret flere gode nyheder på det seneste. Og i dag satte de ekstra tal på GS-andelen af JV´et. Hvis såfremt i fald det ender med en ordre, så står GS for 59 mio. EUR heraf, og det er altså en bigtime ordre for GS. De mange produktordrer giver godt til indtjeningen, og det er som om der for alvor er kommet fart i produktsalget. Drachmann og hans team holder hvad der er stillet i udsigt (og en del mere, hvis JV´et lykkes med at få den store ordre i Indonesien).
Det er gået stærkt opad i de seneste uger, og lignende flot nyhedsflow fortsætter naturligvis ikke. Vi skal huske, at der er blevet mange flere aktier til at dele selskabet, så lad være med at sætte næsen op efter gigantiske kursstigninger til tidligere tiders top. Men mindre kan også gøre det. Der kommer naturligvis set-backs, men hvis troen for alvor kommer tilbage til GS, så stopper opturen næppe her.
Glædelig jul. GomSpace har da for alvor leveret os en tidlig julegave:-)
Dato | : | 22.12.2023 kl.16:24 |
Brugernavn | : | Flemmingviking |
Hej John
Den månedgamle analyse er ved at være kørt bagud. Er det på tide med en ajourført eller tillæg.
Nu er jeg jo glad for at jeg holdte ud og beholdt mine bagudkørte GomSpace og er nu i kæmpe plus.
Det ser jo ud til at Drachmann leverer hvad han lovede ved sin tiltrædelse, med masser af overskudsgivende ordrer.
Men kan det mon fortsætte?
Jeg har stadig en lille portion jeg købte til kurs 14. De skal jo også helst dækkes ind.
Go' jul
Flemming
Dato | : | 20.01.2023 kl.23:35 |
Brugernavn | : | JPVium |
Hvad er det der sker i disse dage?
Den 18-01-2023:
GomSpace Group AB ("GomSpace" or the "Company"), provider of nanosatellites, today announces that the Chairman of the Board of Directors, Jens Maaløe, will resign from the Board with immediate effect due to health issues. GomSpace also announces that CEO Niels Buus will step down after nine years in that position.
Vice chair of the Board of Directors, Jukka Pertola, will take over as Chairman of the Board and steer GomSpace through the management transition as well as the rights issue planned for Q1 2023. Jukka Pertola has informed that, if re-elected at the next annual general meeting to be held on April 21, 2023, it is likely that he will have to resign in August 2023 at the latest to reduce his number of directorships to comply with governance standards and investor requirements.
Og i går den 19-01-2023:
In October 2019, GomSpace and the European Space Agency (ESA) have signed a contract to adapt and improve smallsat systems and subsystems for science missions in deep space at a contract value of 43MSEK. After a prolonged suspension of the project, GomSpace and ESA have agreed not to proceed to the third phase of the contract. This has resulted in a reduction of 22MSEK in the GomSpace backlog.
For mig giver det anledning til bekymring, så jeg overvejer at afskrive min investering med et tab på 87%.
Dato | : | 24.12.2022 kl.08:54 |
Brugernavn | : | Bjarne |
Hej Flemming
Der er måske også en anden mulighed. Hvis du solgte Gomspace og får et tab (stort elle lille)
får du jo et skattefradrag, som du kan bruge til eventuelle gevinster i år eller fremover.
Derefter kan du starte på en frisk efter en emission, hvor du som selv nævner, fremkommer et
meget højt antal aktier på markedet. Jeg har selv solgt Gomspace lidt tidligere med tab. Ved jo ikke hvad der sker
fremover.
Men ellers må I nyde Julen og have et godt nyt aktieår i 2023
Glædelig Jul
Bjarne
Dato | : | 23.12.2022 kl.19:18 |
Brugernavn | : | Flemmingviking |
På mødet hos GomSpace synes jeg ikke lige det var det der stod øverst på deres liste over løsningsmodeller.
Med hensyn til den kommende aktieudvidelse skal der vel, med den nuværende meget lave kurs, udstedes en frygtelig antal aktier, for at få den ønskede kapitaltilførsel. Det vil så betyde at vore nuværende aktier bliver helt udvandede.
Men som nævnt. Vi er vel mere eller mindre stavnsbundet til dem nu.
Dato | : | 21.12.2022 kl.14:33 |
Brugernavn | : | John Stihøj |
Ja, den er godt nok kommet langt ned. Jeg tror du skal holde krudtet tørt. Der bliver jo snart et cash-call, hvor de vil bede dig komme med ekstra penge. Det er i hvert fald min egen strategi. I kulissen må vi da håbe på, at forsøger at indgå en slags forlig med den store kunde, for begge parter må vel have brug for hinanden, eller hvad tænker du/I?
Dato | : | 21.12.2022 kl.14:25 |
Brugernavn | : | Flemmingviking |
Det er da utroligt at de kan blive ved med at dale. Mon den kan gå i minus?
Den er jo efter hånden så langt nede at jeg ikke vil sælge den for de små håndører den kan realiseres til. så jeg beholder den til den bitre ende. Spørgsmålet er om der skal købes fra de der ikke længere vil holde på den.
Dato | : | 28.11.2022 kl.19:19 |
Brugernavn | : | John Stihøj |
Dårlige nyheder fra GomSpace, men de kan altså også udlægges positivt omkring fremtiden. Den dårlige er, at der skal hentes nye penge (vi kender ikke emissionskursen). den gode er, at ledelsen med de nye penge fra emissionen og lånet fra EIB mener at have nok til at finansiere vækstplanen frem mod 2030. Man kan næsten kun gøre en ting: holde fast.
Heldigvis har jeg personligt kun en lille ejerandel, men kursudviklingen har da godt nok været irriterende. Nu skal jeg have tygget lidt mere på regnskabet, hvorefter jeg udfærdiger en ny analyse.
Dato | : | 18.10.2022 kl.09:54 |
Brugernavn | : | John Stihøj |
Jeg har modtaget denne pressemeddelelse fra GomSpace, som hermed videregives i sin ordrette form:
GomSpace suspenderer vigtig kundekontrakt men holder fast i strategi og medarbejderstab
Børsnoterede GomSpace i Aalborg har med stor ærgrelse for nyligt (7. okt.) meddelt Stockholmsbörsen, hvor aktien er noteret, en ændret forventning. Det sker på baggrund af udsigten til et betragteligt tab på et større kundeforhold, som vil påvirke virksomhedens regnskab for 2022 negativt. En situation, som GomSpace-direktør Niels Buus betegner som ”en ærgerlig og frustrerende mavepuster på vejen, der dog hverken slår os ud eller ændrer det strategiske mål.” Niels Buus konstaterer, at GomSpace-aktiekursen siden børsmeddelelsen om ordresuspensionen er kraftigt reduceret – market cap gik ned med 75 millioner SEK mandag d. 10. oktober, som var den første efterfølgende handelsdag. Men ledelsen forventer ikke at reducere i medarbejderstaben på ca. 250 medarbejdere eller den langsigtede forventning. Projektets GomSpace-medarbejdere og ressourcer er tværtimod allerede overført til andre kunde- og udviklingsprojekter.
Ifm. GomSpace’ suspendering af projektkontrakt vil Niels Buus ikke oplyse konkret firmanavn eller produktindhold. Men om det økonomiske mellemværende, som GomSpace om nødvendigt er villig til at tage en retssag for, oplyser Buus, at der er tale om en kontrakt til en oprindelig værdi af 15 mio. euro, med endnu ikke igangsatte arbejder for ca. det halve beløb og foreløbig betalte regninger for ca. 3 mio. euro.
Indigneret over afpresning
Dermed har GomSpace måtte meddele børsen, at virksomhedens finansielle eksponering er på ca. 57 mio. svenske kroner, og at en nedskrivning på projektet vil finde sted i det kommende Q3 2022-regnskab:
”Vi er desværre oppe mod et kæmpestort firma for hvem beløbet er småpenge, der har prøvet at presse os til at levere betydeligt mere end kontraktligt forpligtet og i et betydeligt højere tempo end oprindeligt aftalt,” forklarer Niels Buus. Han noterer også, at kunden skulle bruge GomSpaces produkt i et selskab, sammen med en statslig samarbejdspartner på et satellit-projekt med globale perspektiver.
”Men politik står åbenbart i vejen for fornuft. Det vil vi hos GomSpace ikke stå model til og er indignerede over overgrebet. Vi har derfor rustet os til om nødvendigt at tage en juridisk kamp, men har samtidig stadig et begrænset håb om, at vi sammen med kunden kan genfinde fokus, og at samarbejdet derfor måske alligevel kan genoptages. Nu har vi imidlertid bogført tabet, og fokuserer fortsat på gennemførelsen af vores nye strategi, ”forklarer Niels Buus.
Modvind - men slet ikke som 2018
Niels Buus understreger, at selv om GomSpace nu varsler en lavere omsætning og et betydeligt større minus på bundlinjen for 2022 end forudset, så er situationen slet ikke at sammenligne med 2018. Dengang mistede GomSpace australske Sky & Space Global som absolut hovedkunde. Og 1/3 af GomSpace-medarbejderne måtte dengang afskediges, da næsten hele ordrebeholdningen pludselig var væk.
”GomSpace lærte ved den lejlighed aldrig igen at lægge for mange æg i én kurv. Og i dag har vi en langt større aktiv kundeportefølje og mange flere aktive kontrakter fortsat at levere på. Som følge af Sky & Space Global-kollapset forsvandt der en ordrebeholdning, som var syv gange årsomsætning. Denne gang er tabet af ordrebeholdning under halvdelen af årsomsætningen. Og selvom det er en ærgerlig og frustrerende mavepuster vi får, så er det heller ikke værre, end at vi forsætter ufortrødent,” påpeger Niels Buus.
Han henviser bl.a. til den børsanalyse fra internationalt anerkendte ABG Sundal Collier, som GomSpace på baggrund af nedskrivningen netop har fået udarbejdet med overskriften ”Not like in 2018 – but it is a major headwind”. Heri vurderes det bl.a.:
“With a large customer not paying, it is important to highlight that the situation at hand is very different than what happened in 2018 with the sky and space order. Today, the company has a much more diverse and vetted orderbook (~2 years of FY’22 revenues, vs. in 2018 when SAS was almost the entire orderbook) and has not built up special capacity for the customer in question, so it is able to allocate the freed-up capacity to other projects.”
Banebrydende satellit-projekt på vej
Tilbage i maj offentliggjorde GomSpace sin nyudviklede strategiplan i tre faser samt et produktionskoncept skabt med bistand fra Porsche pba. en vision frem mod 2030 om at udvikle virksomheden til europæisk champion inden for ”radio-based nano- and microsatellite space infrastructure solutions”. Med industrialiseret masseproduktion af modulopbyggede kvalitetssatellitter til alskens formål. Hvilket igen forventes at ændre hele det globale marked, hvor mere og mere forbrugerelektronik - fra robotplæneklippere over elbiler til droner mmm. - GPS-styres via satellitter.
Den langsigtede forventning er der som sagt ikke ændret ved.
Af strategiplanen fremgår det også, at man forventer at hente mere kapital, når konkrete milestones nås. Ligesom man gjorde, da man i foråret kunne præsentere den britiske teknologiinvestor og milliardær Peter Hargreaves som ny hovedaktionær. ”Den forventning er der heller ikke ændret ved,” oplyser Niels Buus.
Dato | : | 11.10.2022 kl.09:36 |
Brugernavn | : | Bjarne |
Det har du fuldstændigt ret i Gert. Det lyder mærkeligt.Jeg tror at Niels Buus er særdeles dygtig til det "praktiske"
Men jeg synes at han er dårlig eller svag til at kommunikere til markedet.
Men måske John ved noget mere.
Mvh.
Bjarne
Dato | : | 10.10.2022 kl.15:36 |
Brugernavn | : | ger |
Ubetalte fakturaer? Er der viden om, hvad det konkret drejer sig om ... lyder helt skørt på dette niveau.
Med venlig hilsen
Gert Jessen
Dato | : | 30.12.2021 kl.16:12 |
Brugernavn | : | John Stihøj |
Hej Bjarne.
Forstår godt du køber op. De har landet flere gode ordrer her i december, men alligevel er aktiekursen faldet. Nogle sælger for at sælge. Langsigtet mener jeg man skal holde godt og grundigt fast. Ledelsen virker selv til for alvor at tro på fremtiden.
Jeg beholder min position, men overvejer at købe mere.
Rigtig godt nytår til dig og alle andre, som læser med her på debatten.
Dato | : | 29.12.2021 kl.16:26 |
Brugernavn | : | Bjarne |
Så er året ved at ebbe ud, og jeg kan se at rigtig mange Nordnetter får solgt ud. Muligvis for at tage
tabet og mindske skatten. Jeg ved det ikke, men de "store" køber.
Jeg har lige købt en sjat mere, og får mit gennemsnit ned igen.
Planen er at vurdere starten på det næste år, hvor jeg vil sælge 1/2 delen. da jeg tror mange private
vil ind igen, og den derfor kan stige pænt. Resten beholder jeg. Vi får se.
I ønskes et godt Nytår, og ser frem til lidt dialog fremover.
Mvh.
Bjarne
Dato | : | 26.10.2021 kl.15:36 |
Brugernavn | : | Bjarne |
Har lige købt lidt mere ind, så nu er jeg rustet til vores møde med Gomspace i Ålborg den 18. november.
Hvis der kommer lidt "guldkorn" den dag med mange fremmødte; vil jeg tro, at den kommer lidt tilbage de næste par dage.
Jeg synes, at den er ved at komme for langt ned, men der kommer selvfølgelig heller ikke meget nyt frem.
De fleste virksomheder døjer jo med leverancer med både det ene og andet.
En Ålborg dreng tror på et Ålborg firma :-)
Mvh.
Bjarne
Dato | : | 21.10.2021 kl.11:17 |
Brugernavn | : | John Stihøj |
Hej Bjarne.
Synes aktien rammes hårdt af nedjusteringen. Det er naturligvis skuffende, at salget reduceres, men som jeg forstår det er det udtryk for udskydelse af salget af samme årsag som de fleste andre: Komponentmangel. Dertil at de ikke har fået nyansat i det tempo, som de forventede. Alene det at de nyansætter ser jeg som et positivt signal, og aktien skal nok komme igen.
Men det får vi to jo meget mere viden om, når vi besøger GomSpace den 18/11.
Jeg forstår godt, at du samler op. Sidder selv og overvejer det samme.
Dato | : | 21.10.2021 kl.10:44 |
Brugernavn | : | Bjarne |
Jeg har taget chancen, og suppleret med et mindre beløb. Havde ellers dem
som var planlagt; men fik dog reduceret mit gennemsnit.
Men jeg tror også at det kræver tålmodighed med denne aktie. Men
er den ikke kommet langt nok ned?
Det er altså Gomspace jeg skriver om, og ikke Saniona :-)
God dag
Mvh.
Bjarne
Dato | : | 13.05.2019 kl.09:29 |
Brugernavn | : | ger |
Det lader til, at der faktisk kommer aftaler i hus - trods den seneste tids modvind. Én med ESA - og en Sky and Space Global, der åbenbart er ved at finde finansieringen igen.
Med venlig hilsen
Gert Jessen
Dato | : | 18.10.2018 kl.17:57 |
Brugernavn | : | John Stihøj |
Det virker som om Danske Bank er inde og støtteopkøbe, så kursen kan komme op i et fornuftigt kursniveau inden man lancerer en ventet emission. I hvert fald har Danske Bank været den største nettokøber i flere dage. Holder fast i min reducerede position og vil så gå med i en emission. Langsigtet burde casen være god nok. Men hold da op hvor har de lavet et selvmål med deres forsøg på at hente nye penge i markedet.
Dato | : | 09.10.2018 kl.09:40 |
Brugernavn | : | Bjarne |
Ja, det nytter jo ikke at de har fantastiske ideer til at lave det de gør; hvis der mangler en dygtig leder finansafdelingen, som kan styre økonomien i biksen.
Desværre går der mere og mere Fingerprint i det her.
Jeg håber, at der kan komme en kapitalfond og købe Gomspace. Det her er godt nok træls.
Mvh.
Bjarne
Dato | : | 08.10.2018 kl.17:19 |
Brugernavn | : | John Stihøj |
Ja, men hvor er grænsen? Jeg ved det ikke, og jeg er meget overrasket over, hvor meget den falder dag for dag. Det ser dog ud som om, at ledelsen har tabt "sutten" og fået dårlig rådgivning. Det startede med den finansieringsaftale, som vi ikke kunne finde hoved og hale i. Det kunne ledelsen åbenbart heller ikke. Men de skal jo bruge penge, og derefter rådgav Danske Bank dem så til at gennemføre en emission, hvor vi aktionærer skal komme med nye penge. Det er der nok mange, som ikke ønsker at stille op med efter denne kurslussing. Hvis de fastholder en emission på 300 mio. SEK svarer det til halvdelen af børsværdien. Det får de svært ved at gennemføre. Jeg aner ikke hvad jeg skal mene om aktien. Jeg køber ikke selv mere, men holder fast i den rest jeg har og så må vi se, hvordan det hele ender. Ledelsen har malet sig selv op i et hjørne. De skal bruge penge, men det er jo næsten umuligt at hente pengene i markedet efter det store kursfald. Mit håb er, at Danske Bank som rådgiver forsøger at finde en stor investor, der kan komme med pengene, men det vil naturligvis kun ske med en discount til kursen. Så uanset hvor lavt aktien er kommet, så tror jeg desværre ikke, at bunden er set, Bjarne. Beklager.
Dato | : | 08.10.2018 kl.17:14 |
Brugernavn | : | Bjarne |
Hej John
"Der må vel være grænser" for hvor meget den kan blive ved med at falde, skriver du. Ja, men hvor pokker ligger den henne :-)
-10% igen idag. Jeg synes, at der er meget stille om, hvor emmission kursen muligvis kommer til at ligge. Kan det være her omkring 21? Det er utroligt at tænke sig, at kursen lå omkring 100 i januar og 79 i juni. Kan vi da snart få den forbandede emmission overstået.
Mvh.
Bjarne
Dato | : | 02.10.2018 kl.15:22 |
Brugernavn | : | John Stihøj |
Jeg overværede Buus´s præsentation på Investordagen i København den 18-09. Man kan mærke, at han brænder for sit fag - hans er som du siger en nørd. Men han kom i sit indlæg slet ikke på finanserne, og det savnede jeg. Det er altid bedre at tage tyren ved hornene end at lade den stange en. GOM Space er godt nok ude i tovene rent kursmæssigt. Forretningen burde dog udvikle sig som forventet. Salg på mindst 1,5 mia. SEK i 2023 og en bruttomargin på over 50 %. Det har taget få dage at bryde kursen ned, men det kommer nok til at tage år før vi er tilbage på fordums storhed. ØV.
Dato | : | 02.10.2018 kl.15:19 |
Brugernavn | : | Bjarne |
Jeg er begyndt at få en dårlig mavefornemmelser angående Gomspace. Som om jeg har set det her tidligere - med Fingerprint.
Man kan i hvertfald ikke påstå, at han taler akien op. Buus virker lidt usikker og måske famlende i sin præsentation. Til gengæld tror jeg at han er en "nørd" indenfor sit felt. Og det er det vigtigste. Hvad det her ender med, bliver spændende. Måske for spændende. Jeg er stadig i tvivl om hvad jeg skal - Og det er nok ikke smart :-)
Mvh.
Bjarne
Dato | : | 02.10.2018 kl.10:41 |
Brugernavn | : | John Stihøj |
Det er et godt spørgsmål. Aktien får godt nok en hård medfart, men det er i høj grad selvforskyldt. Håndteringen af først nyheden om den specielt konstruerede aftale var dårlig. Ingen kunne finde ud af, hvad der var op eller ned. Nu kommer de så og vil hente 300 mio. SEK via en emission. Salgsmålet for 2021 kan ikke nås, men derimod vil man kunne nå et langt højere salgsmål i 2023. Det virker lidt som om ledelsen har mistet grebet. Når det er sagt, så er opsamling i det nuværende niveau interessant, men dermed ikke sagt at den ikke kan ligge 10 % lavere i morgen. Men der må vel også være grænser. Jeg ved, at du tænker langsigtet. Derfor kan det efterhånden ikke være helt skidt at overveje køb (langsigtet og vel vidende, at der skal gribes til lommerne ved den forventede emission). UDEN ANSVAR.
Dato | : | 02.10.2018 kl.10:35 |
Brugernavn | : | ger |
Hvad tænker I om timing for opsamling? I disse dage, hvor den falder ca. 10% pr dag, er det naturligvis et risikbalt spørgsmål...
Med venlig hilsen
Gert Jessen
Dato | : | 06.09.2018 kl.10:12 |
Brugernavn | : | ger |
Sandsynligvis præger frygten for udvalding jf. finansieringen stadig. Og så er der det velkendte fænomen, at en aktie 'falder, fordi den falder'. Oveni ligger der nok også en kølig vurdering af, at der går nogle år, før vækst, omsætning og især indtjening bon'er ud. Jeg lader den køre videre med en lang horisont og vil muligvis supplere undervejs - i fald den arter sig 'ordentligt' :-) Men en spændende virksomhed er det stadig.
Med venlig hilsen
Gert Jessen
Dato | : | 06.09.2018 kl.09:40 |
Brugernavn | : | Bjarne |
Er der nogen, som har en forklaring på, hvad der foregår i Gomspace i denne tid. Kan det være den polemik angående finansering af deres mulighed for at låne penge til væksten. Det er godt nok noget af en rutchetur den har foretaget sig den senere tid.
Mvh.
Bjarne
Dato | : | 24.07.2018 kl.10:52 |
Brugernavn | : | John Stihøj |
Jeg skal nok skrive noget i næste Aktieinfo. Men det er en vanskelig konstruktion at overskue. Jeg tror, at det er kommet bag på folkene i GS at markedet har taget så negativt imod finansieringsmuligheden.
Dato | : | 24.07.2018 kl.09:32 |
Brugernavn | : | Bjarne |
Hej John
Mon du giver lidt mere information i det nye "Aktieinfo" om Gomspace. Synes det virkede noget indviklet.
Selvom der er nogen tid til skatteskemaet; kan det godt blive noget besværligt med den konstruktion de vil lave.
Mvh.
Bjarne
Dato | : | 16.07.2018 kl.13:36 |
Brugernavn | : | Bjarne |
Som jeg forstår det kan de, hvis det er bedre for virksomheden og aktionærerne stadig optage kapital ved at lave en aktieemission
eller en rettet emission; så måske falder den på at folk er bange for en kapitaltilførelse, som udvander aktierne. Det har man jo i sin tid prøvet flere gange - og det er træls.
Mvh
Bjarne
Dato | : | 16.07.2018 kl.12:07 |
Brugernavn | : | ger |
CEO forsøger at gyde lidt olie på vandene og kalder det blot en 'option' ... om vi er belvet klogere at det, er jeg nok usikker på. Men måske andre kan oversætte hans pressemeddelelse?http://www.4-traders.com/GOMSPACE-GROUP-AB-36818763/news/GomSpace-CEO-comments-on-financial-arrangement-26933948/
Med venlig hilsen
Gert Jessen
Dato | : | 13.07.2018 kl.23:31 |
Brugernavn | : | Ukendt bruger |
Så gik luften ud af aktien. Hvad mon det skyldes? Falder 18 % efter længere tids fald. Er kommet ud af aktien med gevinst, men overvejer at samle op? Hvem ved noget om dagens fald?
Det siger kunderne: