Aktieanalyse af GomSpace 28-05-2024

 

Kurs på analysetidspunktet: 4,24 SEK

 

Aktievurdering:


Kursudvikling 0-6 mdr.: 3 – 7

Kursudvikling 12-18 mdr.: 3 - 9

 

 

Opløftende produktsalg med høje marginer i Q1. I maj har GomSpace fået den første af potentielt flere spændende mikrosatellit-ordrer fra Unseenlabs. Inden udgange af Q2 vil GomSpace give en opdatering på den potentielt store ordre i Indonesien.

 

  • Fremover vil GomSpace i forbindelse med Q1 og Q3 overgå til Trading Statements, for hurtigere end hidtil at give opdatering om udviklingen i markedsforholdene.
  • Omsætningen i Q1 endte på 50,2 mio. SEK. Kvartalet bød på en ordreindgang på 57,1 mio. SEK, hvorved ordrebeholdningen pr. 31-03-2024 er steget til 161,2 mio. SEK. Salg og ordrebeholdning for produktsalg udvikler sig opløftende med en indtjeningsmargin tæt på 50 %. Samme indtjeningsmargin blev opnået på produktsalg i Nordamerika.
  • Kvartalets resultat endte på -25,1 mio. SEK og en likvid reserve på 45,8 mio. SEK. Målet om positiv frit cash-flow i andet halvår fastholdes. Fokus er fortsat på lønsomhed før vækst.
  • Vi ser basis for salgsvækst i de kommende kvartaler. Samarbejdet med Unseenlabs har potentiale. Dertil kommer genoptagelsen af samarbejdet med Startical i Spanien, og ikke mindst den potentielle ordre i Indonesien til en værdi af 660 mio. SEK. Desuden er vi opløftede over de første effekter fra samarbejdet i USA med SAIC. Indgåelse af samarbejdsaftaler med andre store partnere rummer også potentiel vækst, herunder åbning af helt nye markeder.
  • EU-stater og NATO-landene opruster militært. Den geopolitiske situation kræver brug af alle forhåndenværende løsninger for at øge overvågningsindsatsen, forhindre cyberangreb og beskyttelse af informationssystemer m.m. Teknologisk har GomSpace løsninger, der kan bidrage til dette, og det er formentlig et spørgsmål om tid, før der begynder at komme ordrer fra EU-stater og NATO-lande på nano- og mikrosatellitter.
  • Den lave likvide reserve er den største udfordring for selskabet. Det skal ykkes at sikre et positivt frit cash-flow i anden halvdel af 2024, og det skal lykkes at leve op til kravene fra EIB for udbetaling af en lånetranche på 6 mio. EUR for at sikre driften ud over 2024. Lykkes det kan det igen blive sjovt at være aktionær i GomSpace.
  • Forklaring på kursinterval på 0-6 og 12-18 måneder: Den nedre del er udtryk for, at det ovenfornævnte ikke lykkes, mens den øvre del af intervallet er udtryk for, at det lykkes med ordren i Indonesien, at EIB udbetaler næste lånetranche og at produktsalget fortsætter sin vækst. Da nano- og mikrosatellitmarkedet estimeres årligt at vokse med 19 % til og med 2027 (og formentlig videre frem), opererer GomSpace i en spændende vækstbranche. Den lave likvide reserve er den største risiko.

 

 

Hele analysen kan læses via dette link.

 

 

Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.