Aktieanalyse af H+H den 21-08-2024

 

Kurs på analysetidspunktet: 96,5

 

Aktievurdering:

 

Kursudvikling 0-6 mdr.: 90-110

Kursudvikling 12-18 mdr.: 110-140

Kursudvikling 18-36 mdr.: 140-175

 

 

Byggesektoren og dermed også H+H blev sidste år lige så hårdt ramt, som da Subprime-krisen i 2008 ramte sektoren. Udviklingen i første halvår har været udfordrende men også opløftende på en række områder. En genrejsning er i gang, men ting tager tid. Vi bemærker, at H+H fastholder sin mål om en markant indtjeningsfremgang set 3-5 år frem. Aktiekursen har givetvis set bunden.

 

 

  • Omsætningen i første halvår er på niveau med samme periode sidste år. Der er således endnu ikke tale om et opsving, selvom der meldes om pæn vækst i omsætningen i både UK og Polen. På det tyske marked er der derimod ingen tegn på bedre tider.
  • Indtjeningen skuffer, hvilket dog især skyldes en række særlige poster. Et krav fra myndighederne førte til en kortvarig lukning af produktionen på fabrikken Borough Green i UK i lidt over en uge og kostede 10-15 mio. kr. på EBIT. Derudover belaster restruktureringsomkostninger med 32 mio. kr. H+H indgik på det værst tænkelige tidspunkt gaskontrakter til faste (høje) priser. Nu har man betalt dyrt for at komme ud af aftalen, der samlet set i første halvår belaster med 110 mio. kr.
  • Internt har H+H sidste år trimmet sig ved afskedigelse af ca. 30 % af medarbejderne, og lukning af fem fabrikker og dermed tilpasset fabriksnetværket til den vigende efterspørgsel. Denne proces kan på sigt for alvor gavne H+H, idet man nu producerer på mere effektive og miljøvenlige fabrikker. Det vil på sigt kunne bidrage positivt til indtjeningen.
  • Mens det går godt i UK og Polen, trækker Tyskland ned i det samlede billede. H+H intensiverer bestræbelserne på at samle alle aktiviteter i Centralvesteuropa ét sted, hvilket skal sikre en mere simpel og strømlinet produktportefølje samt forbedre udnyttelsen og oppetiden på fabrikkerne i dette område. På den korte bane koster det ekstra 20 mio. kr. i restruktureringer, men udgiften vil formentlig meget hurtigt være tjent hjem.
  • Der er et stort behov for nybyggeri på kernemarkederne. Den nye Labour-regering i UK har udtrykt ønske om bygning af 1,5 mio. nye huse over 5 år, men der er endnu ikke forhandlet et politisk stimuli-tiltag på plads. I Polen forsøger regeringen at sikre opbakning til en meget omfangsrig plan for at støtte byggeriet. I Tyskland er det derimod uvist, om regeringen kommer med tiltag. ECB har sat renten ned én gang. Hvis det efterfølges af flere i det næste års tid, vil byggeaktiviteten igen stige til gavn for H+H.
  • Efter vores vurdering er det kun et spørgsmål om, hvor længe man tør vente med at købe aktien. År til dato er aktiekursen steget med 9 % og 27 % det seneste år. Hvis vi har set bunden af konjunkturcyklussen i byggesektoren, er der meget mere at hente.
  • Vores estimerede kursmål på 12-18 og 18-36 måneders sigt er baseret på, at renten i Europa falder og dermed kick-starter nybyggeriet.

 

 

Hele analysen kan læses via dette link.

 

 

 

Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.