Aktieanalyse af Netcompany 03-02-2025

 

Kurs på analysetidspunktet: 294

 

Aktievurdering:
Kursudvikling 0-6 mdr.: 285 - 350

Kursudvikling 12-18 mdr.: 350 – 425

Kursudvikling 18-35 mdr.: 425 - 475

 

 

Netcompany opnåede sidste år en organisk salgsvækst i lokal valuta på 7,6 % og en tilpasset EBITDA-margin på 16,9 %. Begge tal ligger indenfor selskabets egen udmelding for 2024. I 2025 guides en organisk salgsvækst på 5-10 % og en tilpasset EBITDA-margin på 16-19 %. Et opkøb ventes på plads indenfor kort tid. Fundamentet for fremtidig vækst er skabt.

 

  • Netcompany har opnået vækst i alle landeenheder bortset fra i Storbritannien. Her er der dog begrundet tro på, at væksten kommer igen i 2025, da afmatningen skyldes vakuum i beslutningsprocesserne som følge af valget, og at DALAS-kontrakten først bidrager til regnskabet fra i år. Aktiviteter i Mellemøsten og Afrika er blevet frasolgt, hvilket skærer 1 %-point af salget.
  • Netcompany bekræfter at være i afsluttende forhandlinger angående et nyt opkøb. Aktieinfo forventer, at et køb vil være rettet mod Sverige eller Finland, hvor selskabet endnu ikke er til stede. Købet ventes finansieret ved træk på kreditten på pt. 2 mia. kr.
  • Køb af egne aktier sættes på pause som følge af det sandsynlige opkøb. Vi bemærker, at Netcompany fastholder at ville at returnere 2 mia. kr. til aktionærerne i årene 2024-2026, hvoraf der sidste år blev købt egne aktier for 800 mio. kr. Programmet reduceres ikke, men sættes udelukkende på pause.
  • Det er lidt skuffende, at målet om en omsætning på 8,5 mia. kr. udskydes til 2027 (før 2026). Til gengæld fastholdes det at nå en tilpasset EBITDA-margin på over 20 % i 2026. Go-To-Market strategien lanceret i 2023 har allerede i 2024 bidraget til øget effektivitet hos medarbejderne og stigende indtjening, og denne strategi er en vigtig bidragsyder i processen mod at forbedre EBITDA-marginen.
  • Senere i år vil Netcompany afholde en kapitalmarkedsdag på det lokale hovedkontor i Athen. På kapitalmarkedsdagen vil Netcompany udmelde finansielle mål for perioden frem til og med 2030, hvor man allerede har et erklæret mål om at blive en ledende IT-aktør i Europa. Målet skal nås via opkøb eller andre måder for udvidelse til lande som Sverige, Finland, Tyskland, Italien, Frankrig, Spanien.
  • Netcompany har lagt en realiserbar strategi for at løfte omsætningen til over 8,5 mia. kr. i 2027 og EBITDA-marginen til over 20 % allerede i 2026. I takt med at disse mål materialiseres, vil Netcompany vise sig som en attraktiv langsigtet placeringsmulighed.

 

 

Hele analysen kan læses via dette link.

 

 

Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.