Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

Netcompany - aktieanalyse den 08-09-2020

 

Kurs på analysetidspunktet: 515

 

Anbefaling:

Kort sigt: Sælg

Langt sigt: Hold

 

 

Netcompany har klaret sig flot igennem et udfordrende Q2. Høj aktivitet i Danmark har kompenseret for nedgang i UK. Guidance for 2020 fastholdes. Ledelsen stiller et udbytte på 1-2 kr. i udsigt for 2020.

       

  • Netcompany fastholder guidance om en organisk salgsvækst omkring 18-20 % i konstante valutaer, hvortil kommer et bidrag på 1 % fra det i 2019 tilkøbte selskab i Holland. EBITA-marginen forventes omkring 26 %. Halvårets vækst var på 15,9 % i konstante valutaer og 15,1 % i rapporteret valuta. Det synes derfor klart, at der skal løbes stærkt i andet halvår. Ledelsen er dog så komfortabel med den visible omsætning, at Guidance fastholdes.
  • Netcompany har klaret sig godt igennem et turbulent Q2. Især imponerer den danske del af forretningen, hvor man har kunnet opretholde et højt momentum til trods for at medarbejderne har arbejdet hjemmefra.
  • På medarbejdersiden er man oppe på 2.663 ansatte mod 2.259 for et år siden, hvoraf købet i Holland har bidraget med 98 ansatte. Arbejdet med at konvertere brugen af uafhængige contractors i UK til fastansatte fortsætter planmæssigt.
  • Q2 har været specielt som følge af nedgang i aktiviteterne i UK på grund af Covid-19. Norge har også været udfordret. Holland og især Danmark har udviklet sig flot. Generelt synes processen med implementering af de tilkøbte selskaber at forløbe godt. Arbejdet med at bringe marginerne op på Netcompany-standard fortsætter.
  • Ledelsen vurderer, at et væksttempo omkring 18-20 % er holdbart over de næste mange år, og det anses da også for sandsynligt, da markedet for digitalisering vokser. Opkøb er et led i strategien om at blive Nordeuropas ledende digitale udfordrer. Opkøb i Sverige og Finland må forventes.
  • Netcompany er en vækstcase, hvor den høje vækst sandsynligvis kan opretholdes flere år frem. Investorerne har på forhånd kvitteret for de positive udsigter ved at handle aktien op med 62 % år til dato. Aktien er derfor højt vurderet med en P/E2020E på 55. Ved indregning af samme vækst i salg og indtjening i 2021 som i 2020 kan P/E2021 estimeres til 43. Med en så høj prisfastsættelse må intet blive afsporet. Det gør efter Aktieinfos vurdering aktiens risiko høj, og derfor anbefaler vi kortsigtet salg. Langsigtet opretholdes hold.

 

Hele analysen kan læses via dette link.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.