Aktieanalyse af Netcompany 12-11-2024
Kurs på analysetidspunktet: 333,6
Aktievurdering:
Kursudvikling 0-6 mdr.: 325 - 375
Kursudvikling 12-18 mdr.: 375 – 425
Kursudvikling 18-35 mdr.: 425 - 475
Netcompany fastholder forventningerne til 2024 og perioden til og med 2026. Der er lagt en realiserbar plan for at løfte salget med gennemsnitligt ca. 14 % i de to kommende år til over 8,5 mia. kr. Samtidig skal indtjeningen løftes til en EBITDA-margin på over 20 %. Det gør aktien til et langsigtet godt køb.
- Netcompany løftede omsætningen med 10,4 % i tredje kvartal, hvor antal medarbejdere kun steg med 4,2 %. Kvartalet og perioden for årets første tre kvartaler er generelt kendetegnet af forbedret effektivitet, hvilket afspejler sig i markant stigende indtjening. Vi ser dermed de første positive effekter af sidste års lancering af Go-To-Market strategien.
- EBITDA steg med hele 39,3 % til 306,3 mio. kr. svarende til en margin i lokale valutaer på 19,1 % for tredje kvartal og 17,1 % for årets første tre kvartaler.
- På baggrund af årets hidtidige vækst og indtjening forventer vi, at de finansielle mål for 2024 bliver opnået.
- Netcompany har lagt en realiserbar strategi for at løfte omsætningen til over 8,5 mia. kr. i 2026 og samtidig løfte EBITDA-marginen til over 20 %. Hvis det lykkes, svarer det til at aktien prisfastsættes til en P/E 2026E på 16,7. I det lys synes aktien attraktiv som placeringsmulighed.
- Netcompany har valgt at øge rammen for selskabets køb af egne aktier fra 500 til 800 mio. kr. Aktuelt er strategien frem til og med 2026 at returnere 2 mia. kr. til aktionærerne. Da der allerede sendes 800 mio. kr. retur alene i 2024, tyder det på, at rammen vil blive øget de kommende to år til mere end 2 mia. kr.
- Opkøb af egne aktier kombineret med markant vækst og endnu højere procentuel vækst i indtjeningen gør, at prissætningen forbedres markant. Vi regner os frem til en prisfastsættelse i 2026 på P/E 16,7. Det betegner vi som lavt for et selskab, der leverer høj vækst og indtjening. Vi vurderer derfor aktien til at være et godt langsigtet køb.
Hele analysen kan læses via dette link.
Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.
Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig
størst muligt afkast!