Aktieanalyse af North Media den 20-08-2024

 

Kurs på analysetidspunktet: 55,2

 

Aktievurdering:
Kursudvikling 0-6 mdr.: 55 – 65

Kursudvikling 12-18 mdr.: 65 - 80

 

 

Integrationen af SDR Svensk Direktreklam forløber godt med opstart af maskinel pakning til svenske husstande. Processen accelereres og vil på sigt skabe betydelige besparelser. MineTilbud får øget fokus via udvikling af platformen, så den kan lanceres i andre lande - i første omgang i Sverige inden årets udgang.

 

  • North Media består af Last Mile (FK Distribution og SDR Svensk Direktreklam) og Digital Sercices (BoligPortal, Ofir og Bekey)
  • Koncernens strategi er at skabe langsigtet værdi via udvikling af volumenforretninger baseret på platformsteknologier. I denne strategi passer SDR Svensk Direktreklam perfekt ind, idet der netop er basis for via optimering og effektivisering af opnå skala og merindtjening.
  • FK Distribution har, som formentlig de eneste i verden, en unik maskinel teknologi til at sortere og pakke tryksager pr. husstand. I juni i år er man begyndt at pakke for SDR til svenske husstande. Dette arbejde accelereres i løbet af efteråret og forventes fuldt udrullet i andet kvartal 2025. Det øger omkostningerne på kort sigt, men på længere sigt vil det sikre betydelige besparelser, især i forhold til muligheden for at pakke til hver enkelt husstand og dermed introducere nye produkter i Sverige.
  • MineTilbud flyttes senere i år til Digital Services. Platformen vil blive udviklet, så den også kan anvendes i andre lande - i første omgang i Sverige ultimo 2024. Denne beslutning vil også øge omkostningerne på kort sigt, men langsigtet vil tiltaget kunne åbne nye markeder og øge indtjeningen.
  • FK Distribution: tryksagsvolumen er steget i første halvår, hvilket er positivt.
  • I negativ retning trækker udviklingen i Ofir og Bekey, hvor det tager længere tid at opnå de ønskede fremskridt end hidtil antaget. 
  • For 2024 justerer North Media forventningerne til en omsætning i intervallet 1.320-1.365 mio. kr., et EBITDA-resultat på 150-175 mio. kr. og et EBIT-resultat på 75-100 mio. kr.
  • Indtjeningsestimatet er lavere end ved årets start, men dette skyldes allokering af ekstra omkostningskroner til at accelerere udviklingen af den maskinelle pakning af tryksager til svenske husstande og beslutningen om at udvikle MineTilbuds tekniske platform. Forretningerne Ofir og Bekey ventes fortsat at udvise underskud på driften.
  • Driftsresultatet ventes således at lande lidt svagere end antaget ved årets start. Til gengæld har værdipapirafkastet udviklet sig ekstraordinært godt med +46 % i de seneste 12 måneder, hvilket er langt bedre end udviklingen i MSCI World indekset.
  • North Medias kapitalberedskab er derfor steget til 1.012 mio. kr. Siden beslutningen i 2015 om at investere kapitalberedskabet i værdipapirer er der opnået en gevinst på 705 mio. kr. Det stærke kapitalberedskab giver North Media økonomisk frihed til at foretage opkøb uden kreditfaciliteter i banker, ligesom man kan udlodde udbytter og fra tid til anden købe egne aktier.
  • North Media fortsætter strategien om via skalerbare forretningsmodeller at skabe langsigtet værdi til koncernen og aktionærerne. Henset til en lav prisfastsættelse egner North Media aktien sig til at ligge i langsigtede investorers depoter.

 

Hele analysen kan læses via dette link.

 

 

Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.