Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

 

Aktieanalyse af North Media den 03-09-2020

 

Kurs på analysetidspunktet: 70

 

Anbefaling:

Kort sigt: køb 

Langt sigt: køb 

 

 

Høj indtjening i første halvår. Guidance for 2020 løftes. Avis-segmentet er blevet frasolgt. De tre tilbageværende forretningsaktiviteter udviser alle fremgang i indtjening. I august er der udloddet et ekstraordinært udbytte på 4 kr.

  • FK Distribution er gået fra to til en ugentlig omdeling af tryksager og lokalaviser – en proces der er forløbet hurtigere end forventet. Det har løftet indtjeningen i dette afgørende datterselskab markant. North Media Online og BEKEY udviste to-cifret procentuel vækst i omsætningen og bidrager også med indtjeningsfremgang, hvilket er første indikation på, at disse to forretninger kan kompensere for det strukturelt betingede volumenfald I FK, som var ekstraordinært højt i Q2 på grund af Covid-19. Værdipapirbeholdningen, der er placeret i aktier, er steget fra 400 mio. kr. ved årets indgang til 493,8 mio. kr. ved udgangen af juli måned. Alt er gået North Medias vej.
  • Avis-aktiviteterne er blevet solgt til Jysk Fynske Medier. Den tidligere direktør for denne forretningsdel har overtaget ansvaret for forretningsudvikling. Det vil formentlig sætte yderligere fart i udviklingen. For FK Distribution, Ofir og til dels Lead Supply gælder det om at optimere driften og indtjeningen. Vækstfokus er lagt på FK Digital, BoligPortal, BEKEY og Ofir. Sidstnævnte er på vej ud af sin turn-around og venter positiv drift i 2021.
  • De største trusler er de politiske sonderinger om at indføre en tvungen JaTak ordning. Et lovkrav om positivt tilvalg af reklamer kan føre til et betydeligt tab af volumen i FK Distribution. En sådan regel kan dog kun indføres efter accept i EU, der tidligere har afvist denne metode i national lovgivning. Trussel nr. 2 skyldes en afgørelse truffet i Konkurrencerådet angående selskabets sammenkobling af salg af fysisk og digital distribution af tilbudsaviser via minetilbud.dk, som dog har beskeden kommerciel betydning. North Media har dog af principielle årsager anket dommen.
  • Et generationsskifte på ejersiden må rykke nærmere, idet Richard Bunck (stifter og ejer af 55,75 %) er 80 år. Som investor må man imødese forandringer, som kan føre til nye beslutninger om strategien fremover for koncernens udvikling. En positiv Joker.  
  • Aktien er lavt prissat med et estimeret P/E-niveau omkring 5 og et kurs/indre værdi forhold på 1,4. På baggrund af de flotte resultater i første halvår, de positive udsiger for fremtiden og aktiens lave prisfastsættelse anbefaler vi køb af aktien.  

 

 

Hele analysen kan læses via dette link.

 

 




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.