Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.
Solar - aktieanalyse den 09-11-2020
Kurs på analysetidspunktet: 339
Aktievurdering:
Kursudvikling 0-6 mdr.: 325 – 375 (før 300 – 375)
Kursudvikling 12-18 mdr.: 375 – 425 (uændret)
God udvikling år til dato og opløftende udsigter for fremtiden.
- Koncernsalget ventes at blive 500 mio. kr. lavere end forventet ved årets start. Heraf estimeres 200 mio. kr. at skyldes Better Business, hvor man bevidst har fravalgt salg af lav-margin produkter. Konceptsalget med høje marginer vokser og udgør 21 % af omsætningen. Det digitale salg vokser også og udgør nu 65 % af omsætningen. Et positivt produktmiks bidrager positivt til indtjeningen. Udgifterne holdes nede som følge af stop for nyansættelser og effektiviseringer, ligesom store fremadrettede it-investeringer er foretaget og betalt.
- EBITA-marginen i Kerneforretningen er nået op på det forventede niveau for året på 4,0 %. Cash-flowet udvikler sig positivt og gælden ligger i den nedre del af det interval set i relation til EBITDA-indtjeningen. Indtjeningen og balancen ser meget robust ud.
- Ejerandelen i BIMobject er blevet frasolgt og medfører en gevinst på 23 mio. kr..
- De største risici i aktien er et økonomisk tilbageslag i de lande, hvor man er aktiv. Indtil videre har der dog kun været en begrænset negativ påvirkning fra Covid-19.
- Solar er nået meget langt i sin digitaliseringsproces, og frugterne af de senere års massive investeringer i it skal nu høstes. Det giver grundlag for at tro på en yderligere forbedring af indtjeningsevnen i de kommende år.
- Aktuelt handler aktien til en estimeret P/E for 2020 på blot 7,9 og et kurs/indre værdi forhold på 1,5. Aktien vurderes som en attraktiv placeringsmulighed for investorer med en flerårig horisont og ønske om både et højt direkte udbytteafkast og mulighed for værdistigning baseret på sund vækst og god performance i forretningen.
- Risikoprofilen må vurderes som normal (konjunkturfølsomhed).
Hele analysen kan læses via dette link.
Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig
størst muligt afkast!