Solar - aktieanalyse den 09-11-2023

 

Kurs på analysetidspunktet: 410

 

Aktievurdering:


Kursudvikling 0-6 mdr.: 400 – 430

Kursudvikling 12-18 mdr.: 450 – 500

Kursudvikling 18-36 mdr.: 500 - 650

 

 

Helt som forventet melder Solar om negativ vækst her i andet halvår. Stram omkostningsstyring og positive effekter af en række effektiviseringstiltag gør dog, at der fortsat ventes det næstbedste EBITDA-resultat nogensinde i niveauet 900 mio. kr.

 

 

  • Solar fastholder forventningerne til 2023, dvs. nulvækst med en koncernomsætning på 13,5 mia. kr. og et EBITDA-resultat på 900 mio. kr. Den finansielle udvikling i både Q3 og perioden Q1-3 udvikler sig derfor som ventet med vækst i første halvår og negativ vækst i andet halvår.
  • Ledelsen pointerer i kvartalsregnskabet, at det er lykkedes at mitigere cost- og løninflation med indførte prisstigninger og stram omkostningskontrol. Trods nulvækst i salget ventes der derfor fortsat en attraktiv indtjening.
  • Salg af varmepumper til privatkundesegmentet forløber svagere end oprindeligt forventet, men momentum forventes reetableret med virkning fra Q4 henset til indførelse af statslige subsidier i Danmark til varmepumper med virkning fra starten af Q4.
  • Installationssegmentet er negativt påvirket af det uventede fald i salget af varmepumper. De øvrige segmenter udvikler sig på linje med forventningerne.
  • Der varsles investeringer på 400 mio. kr. i perioden frem til og med 2026 til bygning af et nyt moderne lager i Kumla i Sverige. Det nye lager skal afløse lagrene i Halmstad og Örebro, hvor bygningerne vil blive solgt.
  • Solar følger de lagte strategiplaner (Core og Core+), hvilket har bidraget til at løfte EBITDA-resultatet fra 362 mio. kr. i 2017 til forventet 900 mio. kr. i 2023.
  • Solar er godt på vej mod at levere på de finansielle mål for 2023. Derudover fortsætter bestræbelserne på at blive CO2 neutral med virkning senest fra 2030. Solar gør eksempelvis selv brug af solceller og industrielle varmepumper for at reducere selskabets klimaaftryk.
  • En ny strategiplan for perioden 2024-26 ventes offentliggjort i forbindelse med præsentationen af årsregnskabet for 2023.
  • Solar satser på at øge salget af klima- og energivenlige løsninger, og trods uventet fald i salget af varmepumper til private i Q3, spås dette segment høje vækstrater flere år frem. Der er via ejerskabet af ThermoNova blevet åbnet til et nyt segment målrettet industrikunder. I første omgang med salg i Danmark, men med forventet udvidelse til salg på Solar´s øvrige kernemarkeder. Denne satsning vil sandsynligvis kunne absorbere forventet nedgang i salg til byggesektoren.
  • Kursudviklingen år til dato skuffer med et fald på 210 kr. eller 33,9 %. 45 kr. af faldet kan dog forklares med udbytteudlodning.
  • Solar er i høj grad afhængig af konjunkturudviklingen, og her ser vi sandsynligvis ind i en vanskelig periode for især byggesektoren. Dette synes dog allerede at være indregnet i den aktuelle prisfastsættelse. Aktien handler nemlig til en uhørt lav P/E 2023E på blot 7,6. En genrejsning af aktiekursen sker næppe på kort sigt, men langsigtet rummer Solar mere værdi, end den aktuelle kurs afspejler. I løbet af de næste 36 måneder anser vi det for sandsynligt, at der igen kommer gang i byggeriet, hvorved Solar´s indtjening vil blive opretholdt. Kursmålene er før udbytteudlodninger.

 

Hele analysen kan læses via dette link.  

 

 

 

Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.