Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

 

Aktieanalyse af TCM Group 02-12-2020

 

Kurs på analysetidspunktet: 126

 

Aktievurdering:
Kursudvikling 0-6 mdr.: 115 – 135

Kursudvikling 12-18 mdr.: 135 - 160

 

 

TCM-aktien handler til en P/E 2020E på blot 11,7 og kurs/indre værdi på 2,3. Aktieinfo forventer tiltagende salgsvækst i Q4 og videre ind i 2021. Vi forventer en udlodning på 5,5 kr. i udbytte for 2020 svarende til et direkte afkast på 4,4 %.

  • Covid-19 krisen har haft en bremsende effekt på salget, men alligevel har TCM opnået en salgsvækst på 4,2 % i Q3. På det danske marked, der står for over 90 % af koncernsalget, var stigningen endda på 5,6 %.

 

  • Indtjeningen ligger under 2019-niveau, hvilket dog kan forklares med ekstra udgifter i år til håndtering af de ansattes sikkerhed under Covid-19 krisen, gennemførelse af salgskampagner for at opretholde vækst i salget, markedsføring af det nye Svane Køkkenet produkt kaldet S12 RAW Limited Edition og en højere end normal andel af salg af tredjepartsprodukter med lavere marginer.

 

  • De udenlandske aktiviteter med Norge som vigtigste marked har haft et fald i salget, men disse aktiviteter udgør endnu kun en begrænset del af koncernomsætningen. Ledelsen i TCM ser fortsat langsigtet potentiale i Norge.

 

  • TCM har en strategi om at udvide butiksnettet ved åbning af Tvis Køkkener og Nettoline i 5-8 danske byer. Hertil kommer etablering af Svane Køkkenet i 5-8 flere byer i Norge. I Sverige er TCM indtil nu kun repræsenteret med Nettoline. E-handel er endnu af begrænset omfang og kan udvides. Efter vores vurdering er der også plads til udvidelse i hele Norden og nært beliggende lande via opkøb, hvilket der er finansielt råderum til.

 

  • Guidance fastholdes, dvs. et salg på 980-1.020 mio. kr. og et EBIT-resultat på 135-145 mio. kr. I 2019 var omsætningen på 1.007 mio. kr. og EBIT endte på 147 mio. kr.

 

  • En investering i TCM Group bør overvejes af langsigtede investorer. Likviditeten i og interessen for aktien er dog begrænset af noteringen i Small-Cap indekset med lav omsættelighed i aktien.

 

Hele analysen kan læses via dette link.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.