Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

Aktieanalyse af TCM Group den 27-08-2020

Kurs på analysetidspunktet: 127

Anbefaling:

Kort sigt: hold (før køb) 

Langt sigt: køb 

 

TCM har klaret udfordringerne i Q2 flot. På hovedmarkedet i Danmark steg salget endda med 2,2 %, mens en svag udvikling i andre lande medførte en samlet salgsfremgang på 0,8 %. For halvåret er salget steget med 1,3 %. Indtjeningen er lidt presset af indførte rabatter, et ændret salgsmiks og en højere andel af salg af tredjepartsprodukter.

  • Omstændighederne taget i betragtning har TCM Group klaret sig godt igennem første halvdel af året. Trods begrænset visibilitet sætter ledelsen nu igen finansielle mål for i år. Salget ventes at lande i intervallet 980-1.020 mio.  kr. (1.007 mio. kr. i 2019). Det står i kontrast til tidligere års markante vækst, men anderledes kan det ikke være i et år præget af Covid-19 krisen. Indtjeningen i form af EBIT ventes i intervallet 135-145 mio.  kr. (147 mio. kr. i 2019).
  • Danmark er selskabets hovedmarked med en andel af koncernsalget på hele 92 % i Q2. Her går det fortsat godt, idet salget er blevet understøttet af salgskampagner og indførelse af rabatter. Det næst vigtigste marked er Norge, hvor forbrugeradfærden dog er negativt påvirket af Covid-19 m.m.  
  • I løbet af første halvår har man åbnet Svane Køkkenet butik nr. 10 i Kristiansand i Norge og en Tvis Køkkener butik i Vejle. Nettoline i Danmark er blevet konverteret til Nettoline-butikskonceptet og betragtes nu som brandede forretninger. Det bringer antallet af brandede forretninger op på 89.
  • Potentialet for udvidelse er på kort til mellemlangt sigt at åbne butikker med Tvis Køkkenet og Nettoline i 5-8 danske byer samt Svane Køkkenet i 5-8 flere byer i Norge. I Sverige er TCM kun repræsenteret med Nettoline. E-handel er endnu af begrænset omfang. Aktieinfo vurderer, at der er plads til udvidelse i hele Norden, og opkøb både i Norden og i nært beliggende lande er også en mulighed. Opkøb muliggøres af en stærk balance, høj soliditet og lav gæld.
  • En investering i TCM Group bør overvejes af langsigtede investorer. Likviditeten i og interessen for aktien er dog begrænset af noteringen i Small-Cap indekset med lav omsættelighed i aktien. Derfor bør køb primært være langsigtet.
  • Vi estimerer et overskud på 10,5 kr. pr. aktie i år, hvorved aktien handler til en P/E 2020E på blot 12,1. Det er lavt i forhold til andre danske børsnoterede selskaber.
  • Lav rente begunstiger byggesektoren, sikrer stor omsættelighed på boligmarkedet aktuelt til stigende priser. Det giver forbrugerne plads til at optage lån til forbrug, herunder køb af køkkener. Covid-19 risikerer på sigt at føre til stigende arbejdsløshed, hvilket kan ændre forbrugeradfærden. Vores vurdering er, at en begrænset rentestigning ikke vil kunne påvirke aktiviteten hos TCM nævneværdigt. Worst case er et markant rentehop, men det anser vi ikke for sandsynligt.
  • Efter en markant kursstigning de seneste tre måneder sænker vi kortsigtet fra køb til hold. Langsigtet køb opretholdes.

 

Hele analysen kan læses via dette link.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.