Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.

 

Aktieanalyse af Zealand Pharma den 16-06-2020

 

Kurs på analysetidspunktet: 255

 

Anbefaling:

 

Kort sigt: Hold

 

Langt sigt: Køb

 

 

I 2025 kan Zealand Pharma stå med fem godkendte produkter på det amerikanske marked. Tidspunktet for overgang fra et udviklingsorienteret biotekselskab til at være en full scale pharma virksomhed nærmer sig. V-Go er allerede på markedet i USA. For HypoPal® nødpennen ventes en afgørelse fra FDA i marts 2021.

 

  • Ansøgning for HypoPal® nødpennen blev indsendt til FDA ultimo marts, og allerede 22-05-2020 kvitterede FDA for modtagelsen. Datoen for en afgørelse hos FDA er 27-03-2021. Dasiglucagon er det aktive stof i nødpennen og i to andre senfase studier. Tidsrammen i pipelinen er: HypoPal® nødpennen kan blive godkendt og salg påbegyndt i 2021. Glepaglutide mod korttarmssyndrom kan i bedste fald komme på markedet i 2023 og dasiglucagon til behandling af CHI (Congenital Hyperinsulinism) i 2022. Der foreligger ingen tidsplan for samme stof målrettet patienter, der har gennemgået en gastrisk by-pass operation. Zealand ejer alle disse projekter. Partneraftaler kan indgås for andre geografiske områder end USA. Endelig er det planen, at dasiglucagon som aktivt stof i en dual-insulinpumpe (kunstig bugspytkirtel), iLet, der er opfundet af Beta Bionics, kan være på markedet i 2023+. I dette projekt samarbejdes der med Beta Bionics.

  • Udgiftsrammen øges også i 2020. Zealand er inde i den dyre sen-fase for flere projekter, hvor man har ejerskabet og dermed også afholder alle udgifter selv. Til gengæld vil alle indtægter fra salg fremadrettet tilgå Zealand.

  • Samtidig anvendes der penge til opbygning af en salgsorganisation i USA med etablering af kontorer i New York og Boston. Købet af Valeritas Holdings beliggende i Massachusetts er en del af planen.

  • Intentionen er at gå selv med alle disse fire projekter. Pengekassen rækker mindst 1½ år frem i tiden.

  • Den øvrige pipeline er vanskelig at vurdere, idet projekterne ikke er kommet langt i udviklingsforløbet, og dels at tingene er lagt helt eller delvist i hænderne på partnerne Boehringer Ingelheim og

  • Aktien rummer et særdeles stort potentiale og høj følsomhed ved positiv udvikling, da markedsværdien ikke fuldt afspejler indtjeningsmulighederne på de nye produkter. Men samtidig er der tale om høj risiko, da man er afhængig af disse få projekter (reelt kun to aktive lægemiddelstoffer), og der er et flere år langt hul ned til de næste projekter. High Risk/Return.

 

Hele analysen kan læses via dette link.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.