Zealand Pharma - aktieanalyse den 18-11-2022

 

Kurs på analysetidspunktet: 179

 

Aktievurdering:
Kursudvikling 0-6 mdr.: 160-200

Kursudvikling 12-18 mdr.: 200-250

 

 

 

Begivenhedsrig og positiv periode for Zealand Pharma.

 

  • Ultimo marts igangsatte Zealand Pharma en restruktureringsplan med det formal at nedbringe omkostningsbasen med 35 % set i forhold til 2021 med fuld effekt fra 2023. Desuden vil man være et rent R&D-selskab med fokus på udvikling af lægemidler, som partnere så skal forestå salget af.
  • Der er opnået solide fremskridt på kort tid. Hovedparten af aktiviteterne i USA er blevet nedlagt, hvilket reducerer cash-burn betragteligt. Produktet V-Go er blevet solgt til MannKind for 10 mio. USD, ligesom der er indgået aftale med Novo Nordisk om udlicensering af salg og marketing for det godkendte produkt Zegalogue. Det har sikret en engangsindtægt på 25 mio. kr. ud af en ramme på op til 290 mio. kr. i potentielle indtægter til Zealand Pharma, hvortil kommer royalty-indtægter på fremtidigt salg i niveauet høj encifret til lav tocifret procentuel andel. Novo Nordisk er en stærk aktør at indgå partneraftale med.
  • Positiv udvikling i pipelinen: Ultimo september blev der rapporteret de ønskede data fra fase 3 forsøget EASE-SBS 1 med glepaglutid mod korttarmssyndrom. 2 gange ugentlig brug af glegaplutid viste signifikant positive data, mens en gang ugentlig brug ikke mødte de ønskede end-points. Supplerende fase 3 forsøg videreføres med forventede data i dette og næste kvartal. Resultaterne fra EASE-SBS 1 forsøget skal danne baggrund for dialog med potentielle partnere. Værdien af en partneraftale er steget markant efter de opnåede positive fase 3 data, der desuden har taget en stor del risiko ud af casen.
  • Zealand Pharma forventer at indsende ansøgning for dasiglucagon mod CHI til FDA i første halvdel af 2023. Estimeret behandlingstid hos FDA er 6 måneder, hvorfor man potentielt kan stå med et nyt godkendt produkt inden udgangen af 2023.
  • Samarbejdsaftalerne med Boehringer Ingelheim og Alexion rummer potentielt meget store indtægter, men det strækker sig over mange år. Specifikt for BI 456906 ser Aktieinfo potentiale for en milepælsindtægt i nær fremtid.
  • Primo oktober foretog Zealand Pharma en rettet emission ved salg af 4.975.000 nye aktier til kurs 158 med et bruttoprovenu på 786 mio. kr. Ledelsen vurderer, at den likvide reserve rækker til uændret drift 12 måneder frem. Indgåelse af partneraftaler vil kunne styrke den likvide reserve markant, afhængigt af om og hvordan aftaler måtte blive indgået.

 

Hele analysen kan læses via dette link.

 

 

Analysen er udarbejdet af Aktieinfo, der modtager et honorar fra selskabet for det udførte analysearbejde. Konklusion og anbefaling er alene udtryk for Aktieinfos vurdering, og selskabet kan ikke påvirke anbefaling og kursmål. I øvrigt henvises til ansvarsfraskrivelsen på sidste side af analysen.




Vil du også være en bedre investor?
Med et abonnement hos Aktieinfo bliver du klædt godt på til succes på aktiemarkedet.
Vi laver benarbejdet for dig så du nemmere kan træffe de valg der kan give dig størst muligt afkast!

Klik her og se hvordan


Tilmeld dig GRATIS nyhedsbrev
Luk
Få gratis nyhedsbrev om aktier, investeringer, analyser, trends og porteføljer.